Sådan regner du boligstøtte og kørsel ud før en flytning

Annonce – sponsoreret indhold.

Boligstøtte ved flytning ændrer sig næsten altid, fordi beregningen bygger på husleje, husstandsindkomst, boligens størrelse og antal beboere, og de tal skifter, når du skifter adresse. Det gælder også kørselsfradraget: flytter du længere fra arbejdet, kan fradraget vokse, og flytter du tættere på, kan det forsvinde helt. Mange sammenligner kun husleje eller købspris, før de skriver under. Det rigtige regnestykke omfatter også støtten og fradraget, og det kan du lave på forhånd. Her er, hvordan de to ordninger hænger sammen med et boligskifte, og hvordan du regner på din egen situation.

Boligstøtte ved flytning: derfor skal du regne, før du skriver under

Når du skal vurdere en ny bolig, ser du typisk på husleje eller købspris, kvadratmeter og beliggenhed. Men de offentlige ydelser og fradrag, der følger med din adresse, kan flytte det samlede regnskab mere, end man først tror. Det gælder især, når du flytter for at spare penge eller for at komme tættere på et job.

Boligstøtten er en månedlig ydelse fra Udbetaling Danmark. Den kaldes boligsikring for de fleste og boligydelse for pensionister. Den beregnes ud fra den konkrete bolig og den konkrete husstand. En ny adresse er derfor en ny beregning, ikke en videreførelse af den gamle. En lejlighed med lavere husleje kan give lavere støtte, men en billigere bolig kan også betyde, at du slet ikke har brug for støtten. Omvendt kan en dyrere bolig, der kun lige er inden for budgettet, give en støtte, du ikke havde regnet med.

Kørselsfradraget fungerer anderledes. Det er et fradrag i din skattepligtige indkomst, ikke en udbetaling. Det afhænger af afstanden mellem din bopæl og din arbejdsplads. Den afstand ændrer sig, hver gang en af dem skifter, og det gør fradraget også.

Tallene kan du selv regne på. Når du vil beregn boligstøtte og fradrag, kan du bruge minetilskud.dks gratis beregnere, som kører på de officielle 2026-satser. Der kræves hverken login eller betaling, og dine oplysninger gemmes ikke. Du kan lave beregningen for din nuværende bolig og derefter for den bolig, du overvejer, og sammenligne resultatet side om side. Boligstøtten og kørselsfradraget har hver sin beregner, og siden lader dig tage én ordning ad gangen. Det passer godt til et boligskifte, hvor du vil vide, hvad hvert led betyder for sig.

Beregnerne giver et overblik, ikke en afgørelse. Den endelige støtte fastsættes af Udbetaling Danmark, og dit fradrag afgøres af Skattestyrelsen. Har du en kompliceret situation, fx selvstændig virksomhed, delt bopæl eller usikre indkomster, er det en god idé at tale med din kommune, Udbetaling Danmark eller en rådgiver.

Sådan beregnes boligstøtte: husstandsindkomst, husleje og boligens størrelse

For at forstå, hvad en flytning gør ved din støtte, skal du kende de faktorer, som beregningen bygger på. De er de samme, uanset om du flytter ind i en andelsbolig, en almen bolig eller en privat udlejningsbolig.

Boligsikring og boligydelse

Boligsikring gives typisk til lejere, der ikke er pensionister. Boligydelse gives til folkepensionister og visse førtidspensionister. I nogle tilfælde kan også ejere og andelshavere få støtte, men reglerne og opgørelsen af boligudgiften er en anden end for lejere. Er du i tvivl om, hvilken ordning du hører under, kan du læse mere på borger.dk eller spørge Udbetaling Danmark.

Husstandsindkomst

Boligstøtten er indkomstafhængig. Jo højere husstandens samlede indkomst er, desto mindre støtte får du, og til sidst forsvinder den helt. Det er husstandens indkomst, der tæller, ikke kun din egen. Flytter du sammen med en kæreste, en ægtefælle eller en voksen, der bidrager til økonomien, ændrer det grundlaget for beregningen. Det samme gælder, hvis en hjemmeboende ung begynder at tjene penge.

Mange tænker kun på huslejen, når de flytter sammen med en partner, og overser, at partnerens indkomst kan reducere eller fjerne støtten. Regn derfor på, hvad støtten er med den nye husstandssammensætning, og ikke ud fra den gamle.

Husleje og boligens størrelse

Huslejen er selve udgangspunktet for beregningen, men det er ikke hele beløbet, der nødvendigvis tæller fuldt ud. Boligens størrelse og antallet af personer, der bor i den, spiller sammen med huslejen. En stor bolig til få beboere giver ikke nødvendigvis mere støtte, selv om huslejen er høj, fordi der er grænser for, hvor stor en boligudgift der medregnes. Omvendt kan en lille og billig bolig give en lille støtte, men også et lavere behov for den.

Det betyder, at du ikke kan sige “højere husleje giver højere støtte” eller “billigere bolig giver lavere støtte” uden at regne efter. Størrelsen, antallet af beboere og indkomsten påvirker resultatet sammen.

Antal beboere og formue

Antallet af børn og voksne i boligen indgår i beregningen. Skifter du fra at bo alene til at bo med børn, eller omvendt, ændrer det støtten. Husk også, at formue kan spille ind. Hvis du fx sælger en ejerbolig og står med et overskud, kan det påvirke din ret til støtte. Sæt dig ind i formuereglerne hos Udbetaling Danmark, før du regner med støtte i din nye bolig.

Sådan påvirker pendlerafstanden dit kørselsfradrag

Kørselsfradraget, som Skattestyrelsen kalder befordringsfradrag, er den anden halvdel af regnestykket. Princippet er enkelt: du får fradrag for den kørsel mellem hjem og arbejde, der overstiger 24 km pr. dag, altså kørsel ud over 12 km hver vej. Bor du tættere på dit arbejde, får du slet ikke noget fradrag.

Satsen i 2026 er 3,17 kr. pr. km for strækningen mellem 25 og 120 km pr. dag. Kører du mere end 120 km pr. dag, gælder der en anden sats for de kilometer, der overstiger grænsen. Du kan finde den på skat.dk eller i beregneren.

Et regneeksempel

Forestil dig, at du i dag bor 10 km fra dit arbejde. Din daglige kørsel er 20 km, og der er intet fradrag, fordi du ligger under 24 km. Du overvejer nu en bolig 30 km fra arbejdet:

• Daglig kørsel: 60 km (30 km hver vej)
• Kørsel, der giver fradrag: 60 minus 24, altså 36 km
• Fradrag pr. arbejdsdag: 36 × 3,17 kr. = 114,12 kr.

Med 200 kørselsdage på et år giver det et fradrag på omkring 22.800 kr. Antallet af dage er et eksempel. Dit eget tal afhænger af, hvor mange dage du faktisk kører til arbejde, og du skal ikke regne dage med, hvor du fx har arbejdet hjemmefra.

Tag et andet eksempel med 40 km hver vej. Det er 80 km om dagen, og 56 km af dem giver fradrag. Med 3,17 kr. pr. km bliver det 177,52 kr. pr. dag, og med 200 dage ca. 35.500 kr. i fradrag.

Fradrag er ikke det samme som penge i hånden

Det er et almindeligt misforståelse, at fradraget svarer til det beløb, man får tilbage. Fradraget nedsætter din skattepligtige indkomst. Værdien er derfor kun den del af beløbet, der svarer til din marginale skatteprocent. Samtidig koster det mere i brændstof, tid og slid at køre langt, og for mange overstiger de udgifter fradragets værdi. Kørselsfradraget er derfor et plaster på såret, ikke en grund til at vælge en lang pendlervej.

Sådan måler du afstanden rigtigt

Afstanden mellem bopæl og arbejdsplads måles efter reglerne fra Skattestyrelsen, ikke efter, hvad din GPS viser den hurtigste vej. Skat.dk har en kilometerberegner, som bruges i praksis. Tjek afstanden til din nye adresse, før du regner på fradraget, og tjek også, om der gælder særlige regler for din situation, fx hvis du har flere arbejdspladser, eller hvis du bor i en kommune med særlige regler for pendlere.

Eksempel: flytning fra by til land

Flytning fra by til land er et klassisk boligskifte, og her rammer de to ordninger ofte hver sin vej. Forestil dig en lejer i en mindre by, der overvejer at flytte til en større og billigere bolig på landet:

• Huslejen falder, og boligen bliver større. Det ser fornuftigt ud, men det kan påvirke boligstøtten både opad og nedad, afhængigt af indkomst, kvadratmeter og antal beboere.
• Pendlerafstanden vokser. Hvis arbejdet bliver i byen, kan kørselsfradraget gå fra nul til flere tusinde kroner.
• Udgifterne til bil stiger. Brændstof, vedligehold og eventuelt en ekstra bil indgår ikke i nogen beregner, men de bør stå i regnestykket.

Her er det let at lave en fejlslutning. Man ser, at huslejen er lavere, og at fradraget stiger, og regner med, at det hele hænger sammen. Men støtten kan falde, fordi huslejen er lavere, og fradraget dækker kun en del af de faktiske kørselsudgifter. Skriv alle tal ned for begge adresser: husleje, boligstøtte, kørselsfradrag og de reelle udgifter til transport. Først derefter kan du se, om flytningen betaler sig.

Der er også en modsat situation: du flytter fra landet ind til byen for at komme tættere på arbejdet. Huslejen stiger, kørselsfradraget falder eller forsvinder, men du sparer transportudgifter og tid. Støtten kan stige, hvis huslejen stiger, og indkomsten er lav nok. Igen er det kun en samlet beregning, der viser det rigtige billede.

Fra ejerbolig til lejebolig: hvad ændrer sig?

Et skifte fra ejerbolig til lejebolig er et af de største boligskift, fordi det ændrer både dine udgifter og dine rettigheder til offentlige ydelser. Når du sælger, falder en række udgifter og skattemæssige forhold bort, fx ejendomsværdiskat og fradrag for renteudgifter. Til gengæld kommer huslejen, og med den muligheden for boligstøtte.

Det er dog ikke givet, at du får støtte. Har du solgt din bolig med overskud, kan din formue være så stor, at den påvirker retten til støtte. Din indkomst afgør det resterende. En typisk situation er en pensionist, der sælger sit hus og lejer en mindre bolig. Her kan boligydelse være relevant, men formue og indkomst skal tjekkes nøje. Er du i den situation, så regn på det, før du siger ja til en lejekontrakt.

Overvejer du, om du i det hele taget skal leje eller købe, kan du læse mere i Leje eller køb bolig i København – sådan vælger du rigtigt. Her kan du sammenligne de økonomiske vilkår for de to boformer, inden du ser på støtte og fradrag.

Husk også, at skiftet den anden vej, fra leje til ejerbolig, ændrer rammerne. Boligstøtte til ejere beregnes anderledes end til lejere, og mange mister støtten, når de køber. Det bør du regne med, før du lægger et budget for boligkøbet.

Andre forhold, der kan spille ind ved et boligskifte

Boligstøtte og kørselsfradrag er de to mest oplagte ordninger, men en flytning kan røre ved flere. Her er de vigtigste at have med i tankerne.

Nyt job eller ændret jobsituation

Mange flytter netop fordi de har fået nyt job, og så ændrer indkomsten sig, ofte samtidig med pendlerafstanden. Højere løn kan give mindre boligstøtte. En lavere indkomst, fx ved deltid eller et jobskifte med pause imellem, kan give mere. Det er vigtigt at oplyse ændringer i indkomst til Udbetaling Danmark, så støtten passer til din situation. Ellers risikerer du at skulle betale for meget udbetalt støtte tilbage.

Mister du dit job, kan dagpenge blive relevante. Dagpengene beregnes ud fra din tidligere månedsløn, og de er 90 % af lønnen op til månedsloftet. Dagpenge er indkomst og påvirker derfor husstandens indkomst, når boligstøtten beregnes. Er du ledig, bør du også vide, at kravene til jobsøgning og til at stå til rådighed kan gøre en lang flytning besværlig. Tal med din a-kasse eller dit jobcenter, før du flytter langt væk.

Kontanthjælp

Modtager du kontanthjælp, afhænger satsen af alder, civilstatus og børn og af, om du bor hjemme eller har egen bolig. Flytter du hjemmefra, kan det ændre satsen. Skifter du kommune, kan det også påvirke din sag. Tal med din kommune, før du flytter, så du ved, hvad der sker med din ydelse.

SU

For studerende skelner SU mellem ude- og hjemmeboende. Flytter du hjemmefra, kan du få en højere sats, og det ændrer samtidig dit grundlag for boligstøtte. Studerende kan i mange tilfælde søge boligstøtte, men indkomsten, herunder SU og eventuelt arbejde ved siden af, indgår i beregningen. Tjek fribeløbet, så du ikke overskrider det og mister SU.

Folkepension

Som pensionist påvirker flytningen især boligydelsen. Pensionens størrelse afhænger af egen og eventuel ægtefælles indkomst, og salg af en bolig kan give en formue, som har betydning for boligydelsen. Spørg Udbetaling Danmark, hvis du er i tvivl om, hvordan et salg påvirker dine ydelser.

Adresseændring og praktiske frister

Uanset hvilken ydelse du modtager, skal du melde flytning til kommunen senest 5 dage efter, at du er flyttet. Det er den officielle adresseændring, og offentlige myndigheder bruger den til at opdatere dine oplysninger. Boligstøtte kræver desuden, at du opdaterer oplysningerne hos Udbetaling Danmark om den nye bolig, husleje og beboere. Gør du det ikke i tide, kan der gå penge tabt.

Tjekliste: sådan regner du på flytningen, før den er endelig

Brug denne rækkefølge, når du står med en konkret bolig og en deadline:

1. Find de faste tal for den nye bolig: husleje eller ydelse, boligens størrelse og antal beboere.
2. Find husstandens forventede indkomst efter flytningen, herunder en eventuel ny partners indkomst eller en ændring i dit job.
3. Beregn boligstøtten for både den nuværende og den nye bolig, og sammenlign.
4. Mål afstanden til arbejdet fra den nye adresse og beregn kørselsfradraget med 2026-satserne.
5. Medregn de faktiske transportudgifter, så du ikke forveksler fradrag med besparelse.
6. Tjek formue og skattemæssige forhold, især hvis du sælger en ejerbolig.
7. Kontakt Udbetaling Danmark, Skattestyrelsen eller din kommune, hvis noget i din situation er usædvanligt.
8. Skriv først under, når regnestykket hænger sammen med både husleje, støtte, fradrag og transport.

Det kan lyde omstændeligt, men er hurtigt gjort, når tallene er samlet. Regn gerne på to eller tre alternative boliger, så du kan se, hvordan små forskelle i afstand og husleje slår igennem.

Typiske fejl, når man flytter

• At regne med den gamle støtte. Støtten følger ikke automatisk med til den nye adresse, og beløbet kan være et helt andet.
• At glemme husstandens indkomst. Flytter du sammen med nogen, tæller deres indkomst med.
• At overvurdere kørselsfradraget. Fradraget dækker langt fra de reelle udgifter til bil og tid.
• At glemme at oplyse ændringer. Skifter indkomst, husleje eller antal beboere, skal Udbetaling Danmark have besked.
• At undervurdere effekten af salg af bolig. Overskud fra et salg kan påvirke retten til støtte.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg søge boligstøtte igen, når jeg flytter?

Ja, du skal give Udbetaling Danmark besked om den nye bolig, huslejen og dem, der bor der. Støtten beregnes ud fra den konkrete bolig, så den gamle afgørelse kan ikke bruges uden videre. Gør det hurtigt efter indflytning, så du ikke mister støtte i en periode.

Kan jeg få kørselsfradrag, hvis jeg bor tæt på mit arbejde?

Nej, fradraget gives kun for kørsel ud over 24 km pr. dag, altså ud over 12 km hver vej. Bor du tættere på, får du ikke fradrag. Ligger du over grænsen, er satsen i 2026 på 3,17 kr. pr. km for strækningen mellem 25 og 120 km.

Kan en højere indkomst gøre, at jeg mister min boligstøtte?

Ja, boligstøtten er indkomstafhængig og aftrappes, når husstandens indkomst stiger. Ændrer din indkomst sig i forbindelse med en flytning, fx ved nyt job eller ny partner, bør du regne boligstøtten igen og oplyse ændringen til Udbetaling Danmark.

Er beregnerne på minetilskud.dk til at stole på?

De bruger de officielle 2026-satser fra de relevante myndigheder og er et godt værktøj til at få et overblik, før du træffer en beslutning. De er dog vejledende. Den endelige afgørelse træffes af Udbetaling Danmark, Skattestyrelsen eller din kommune, og ved tvivl bør du kontakte dem eller en rådgiver.

Hvad er forskellen på boligsikring og boligydelse?

Boligsikring gives typisk til lejere under pensionsalderen, mens boligydelse gives til pensionister. Begge udbetales af Udbetaling Danmark og beregnes ud fra husleje, indkomst, boligens størrelse og antal beboere, men reglerne er ikke helt ens. Tjek, hvilken ordning du hører under, hos Udbetaling Danmark eller på borger.dk.